Forfatter: Katrine Dahl

Forståelsen for jura er vigtig for en offentlig leders succes i jobbet, men juraen kan samtidig være svær at danse med. For hvordan foregriber og håndterer lederen de udfordringer, der kan opstå, hvis lederen ikke kender dem - eller kender dem, men ikke ved, hvilke handlemuligheder, der er? Af Britt Vonger, forfatter til Jura for offentlige ledere (2023) Britt Vonger Britt Vonger, cand.jur., er chefkonsulent i Gentofte Kommunes juridiske afdeling og tidligere chefkonsulent i KL. Hun har i mange år skrevet bøger og undervist i juridiske emner. Hun har senest skrevet Jura for offentlige ledere, der udkom 6. september 2023 på forlaget Samfundslitteratur, Jura for offentlige ledere | Samfundslitteratur At være leder i det offentlige, er at have et job, hvor jura fylder meget. Det gælder både ledere i staten, kommunerne og regionerne. Samtidig er den offentlige leder i et dagligt krydspres. Lederen skal forholde sig til løbende omprioriteringer, der vil være budgetter, der skal overholdes, borgere, der stiller stigende krav og medarbejdere, der er svære at fastholde og rekruttere. Lederen har grundlæggende brug for tre ting for at kunne gøre juraen til en konstruktiv medspiller i sit ledelsesarbejde: At forstå de grundlæggende regler og principper at kende de klassiske udfordringer, der udspringer af juraen at