Inspiration

Den årlige MUS-samtale nærmer sig, og de kritiske røster begynder at lyde: ”Hvorfor er det egentlig, vi holder MUS-samtaler?” ”Er det ikke bare en sludder for en sladder, som ikke rykker ved noget?!” Og måske er der noget om snakken. Det her indlæg handler om, hvordan I får et klart sigte med jeres MUS-samtaler og får koblet den enkelte medarbejders kompetenceudvikling til de organisatoriske opgaver og mål. Formålet er, at I får den fulde værdi og den ønskede effekt ud af den tid og energi, I allerede bruger på MUS. Så jeres MUS-samtaler rykker! Af Trille Frodelund Lykke og Ida Gamborg, New Stories MUS-samtalen er den mest udbredte samtaleform i forbindelse med kompetenceudvikling på de danske arbejdspladser. Sammenholdt med de enorme ressourcer, der hvert år bruges på afholdelse af MUS, er det indlysende relevant at spørge, om effekten af samtalerne står mål med indsatsen. Meget tyder på, at det for mange er vanskeligt at afholde de årlige samtaler på en måde, så både de individuelle og de organisatoriske behov tilgodeses. Det er desuden vanskeligt for mange at få fulgt op på de aftaler, der indgås ved MUS. Derfor fører mange MUS-samtaler heller ikke til noget på den længere bane. Og det er synd! Mange

Sommerferien synes allerede langt væk. Du er tilbage på kontoret eller hjemmefra foran skærmen, begravet i en overflod af opgaver, møder og digital kommunikation. En hverdag, hvor opgaverne er mange, men hvor arbejdsdagen i høj grad også bliver styret af alle de konstante digitale signaler, der triller ind på vores skærme. Hvor vi måske glemmer at prioritere pauserne, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvor meget vi egentlig bør påtage os. Hvis du kan genkende scenariet, er du ikke alene. Der er nemlig stigende evidens for, at netop den digitale arbejdsdag spiller kraftigt ind i vores trivsel på den moderne digitale arbejdsplads. Det er tid til at stille skarpt på det digitale arbejdsmiljø. Af Jesper Riedel Stress har en betydelig omkostning for samfundet, men har vi fuldt ud forstået, hvordan den opstår? Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 % i 2013 til 29% i 2021. Det er selvsagt dyrt for samfundet, arbejdspladsen og de private sundhedsforsikringer. Men lige så vigtigt har det ofte store personlige omkostninger for den enkelte. I vores arbejde med at inspirere og rådgive organisationer, der har valgt den fleksible arbejdsmodel, har det ofte været