Sæt fokus på ledelse i jeres organisation
Her på siden finder du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan I som offentlig organisation kan sætte fokus på ledelse lokalt hos jer i uge 44.
Værktøjer til ledelsesaktiviteter
Der er mange måder I kan afholde arrangementer under Ledelsesugen. Med vores startkits kan I få inspiration og konkrete værktøjer til lave arrangementer, der kan skabe spændende og udviklende dialoger og debat om ledelse.
Information og inspiration
Her kan du downloade vores folder med information om,
hvilke forskellige måder du og din organisation kan deltage i Ledelsesugen på.
Se hvad andre har gjort
Her finder du eksempler på hvad andre organisationer har lavet i Ledelsesugen tidligere år.
Frederiksberg Kommune
Video: En snak blandt ledere
Se børne- og ungedirektør og kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune debattere tydelig ledelse. Videoen var en del af videoserien ’En snak blandt ledere’, som Frederiksberg Kommune lavede i forbindelse med Ledelsesugen 2020.
Odense Kommune
Mads og Monopolet i Ledelsesugen 2020
Erfaringer, dilemma og drejebog
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune udviklede konceptet for og afholdt ‘Mads og Monopolet’ for chefer og ledere i deres organisation i Ledelsesugen 2020. Der løb tre seancer af arrangementet af stablen i Ledelsesugen.
Arrangementerne blev afholdt virtuelt som Teams Live event og optaget, så drøftelserne kunne genses/-lyttes til efterfølgende. Mads og Monopolet satte gang i gode debatter om hverdagens ledelsesdilemmaer. Arrangementerne var så stor en succes, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har holdt flere seancer af arrangementet efter Ledelsesugen.
Hent eksemplet og læs mere om planlæggers erfaringer, lytternes oplevelse, direktørens tanker samt eksempel på dilemma og drejebog til afvikling.
Inspirationswebinar om aktiviteter under Ledelsesugen
Se de tre oplæg fra Ledelsesugens inspirationswebinar og få erfaringer fra Odense Kommune, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Specialområde for Udviklingshandicap i Region Midt med planlægning af aktiviteter i Ledelsesugen.
Odense Kommune
Fra de små online initiativer til de store fysiske arrangementer
Vi har gjort det fælles for alle og lokalt. Vi har gjort det online og fysisk. Fysisk har den enkelte forvaltning fx sat fokus på et tema for deres ledere. Sidste år omfattede det blandt andet psykologisk tryghed, feedback og chefers psykiske arbejdsmiljø. Online har der været LIVE arrangementer som fx ’Mads & Monopolet’. Og der har været videoer med succeser fra lokal ledelse, med perspektiver fra topledelsen og andre mere værktøjsorienterede.
– Line Birgitte Nielsen, Chefkonsulent i ledelsessekretariatet Borgmesterforvaltningen.
Se med i denne video fra Ledelsesugens inspirationswebinar og få Odense Kommunes erfaringer med at planlægge og afholde arrangementer lokalt i uge 44.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
1:1 på tværs af departement og styrelser
Sidste år benyttede vi Ledelsesugen til at sætte fokus på sparring og dialog gennem tværgående 1:1 samtaler mellem ministeriets chefer og topledelsen. Øvelsen gav lederne mulighed for at få nye indsigter og forståelser fra en anden hverdag, end den lederne normalvis er en del af. Vi oplevede stor begejstring for konceptet, der efterfølgende skabte positive forandringer i hverdagen – både for vores koncern og for lederne.
– Louise Ersbøll, kontorchef, Udlændinge- og Integrationsministeriet
Se med i denne video fra Ledelsesugens inspirationswebinar 2024 og få Udlændinge- og Integrationsministeriets erfaringer med at planlægge og afholde arrangementer lokalt i uge 44.
Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjylland
Ledelsesugen som kickoff til et ledelsesforløb
I 2022 brugte vi Ledelsesugen som afsæt og kick-off for et længere lederudviklingsforløb for alle ledere i hele vores specialområde. Et lederudviklingsforløb, som skulle klæde lederne på i forhold til seks forskellige discipliner inden for ledelse, som er vigtige i forhold til løsningen af vores kerneopgave.
– Hilde E. Thun Holst, områdechef, Socialområdet i Region Midtjylland
Se med i denne video fra Ledelsesugens inspirationswebinar 2024 og få Specialområde Udviklingshandicap i Region Midtjyllands erfaringer med at planlægge og afholde arrangementer lokalt i uge 44.
Programmer og inspiration fra uge 44
Vi opdatere løbende siden med eksempler på, hvordan offentlige organisationer sætter fokus på ledelse i uge 44, som du kan lade dig inspirere af.
Har I lavet en spændende aktivitet eller har en erfaring I vil dele med os?
Skriv til os på ledelsesugen@medst.dk
Følg med og tag del på sociale medier
Før, under og efter Ledelsesugen kan du følge med og deltage i debatten om offentlig ledelse på LinkedIn.