Debat

Debat, Inspiration
02.11.2023

I Lederne vil vi ikke have fotos på ansøgningerne og vi holder ikke længere fredagsbar – alt sammen for at styrke diversiteten. Selvom vi aldrig kan undgå vores bias, kan vi arbejde bevidst med at minimere dem. Arbejdspolitisk chefkonsulent Signe Bilde Jørgensen har gjort sig nogle værdifulde erfaringer – bl.a. med at lade være med at læse kandidaternes CV. Af Signe Jørgensen, Lederne Når der rekrutteres, vil vores blik ofte været sløret af fordomme og forudindtagede holdninger, som kan være mere eller mindre bevidste. Det er det, vi kalder bias. Vi har dem alle, og de er i sig selv ganske ufarlige. Udfordringen er, at de kan få betydning for den måde, vi træffer beslutninger på. Selvom vi kan være fast besluttet på at ansætte forskellige kompetencer og personligheder, vil vores meninger og fortællinger om andre per automatik køre afsted med os. Diversitet betaler sig Men hvordan skaber man en mangfoldig medarbejderstab med bred diversitet? Det spørgsmål har vi i Lederne længe været optaget af.  Ikke fordi vi halter efter andre organisationer på det punkt. Tværtimod. For eksempel er fordelingen af mænd og kvinder på alle niveauer i organisationen stort set lige. Men vi er nysgerrige efter, hvordan vi også fremover sikrer os en mangfoldig medarbejderstab

Af
Debat, Inspiration
01.11.2023

Vi har brug for generøse ledere i den offentlige sektor. De generøse ledere er optagede af opgaven og kender til vigtigheden af at dele ud af det, de kan og ved. Også uden at skulle indgå i bytteforhold og nødvendigvis selv få noget igen. Men hvordan praktiserer du selv generøsitet som leder? Af Karsten Mellon, Ledelsesforsker Gode ledere kender til betydningen af at dele God ledelse er efterspurgt allevegne. Det er klart, for vi har i mange sammenhænge erfaret, at dårlige eller ligefrem destruktive ledere kan have en negativ effekt på den opgave, som organisationen er sat til at løse, og på medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel. Det har vi forskning, der siger noget om. Derimod bliver generøse ledere ofte opfattet som nogle, der udøver god ledelse, og det har en gavnlig effekt på både opgaveløsningen og på samarbejdsklimaet. De er vellidte, for de holder ikke på deres evner eller resurser. De kender til betydningen af at dele med andre. At være generøs er at dele de goder, man har Ledelsesforfatterne Pia Søltoft og Tormod Tingstad siger det således: ”At være generøs er at dele de goder man har med andre. Ja, måske endda at opgive nogle af sine goder og give dem til andre. Ikke

Af
Debat, Inspiration
31.10.2023

De yngre generationer, der er på arbejdsmarkedet nu - eller er på vej de kommende år - ønsker ikke at være ledere. Det er en ny tendens, som flere undersøgelser fra bl.a. Deloitte og Ballisager har belyst i år. Det er en tendens, som KOMDIR er nysgerrige på, for hvorfor ser vi pludselig denne udvikling, og hvad kan vi gøre? Af Mette Bjørn-Andersen, KOMDIR Undersøgelsen fra Konsulenthuet Ballisager viser, at lysten til ledelse blandt de 18- og 34-årige er halveret de sidste tre år. Kun 23 % af de unge mænd og 20 % af de unge kvinder ønsker at være leder. "Jeg er bekymret for fødekæden til kommunernes ledelsesposter, og kunne derfor godt tænke mig, at vi får sat på dagsordenen, at ledelseskæden i det offentlige er ved at tørre ud, fordi færre og færre vil tage ledelsesansvar på sig. Det kan jo gå hen og blive et demokratisk problem, hvis ledelseskvaliteten falder, for så vil kvaliteten i opgaveløsningen også falde", siger Kommunaldirektørforeningens formand Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup Kommune. Vi har derfor spurgt kultursociolog, forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen om udfordringen. Emilia har udgivet flere bøger om generationerne på arbejdsmarkedet og udkommer i januar 2024 med en bog om

Af
Debat, Inspiration
30.10.2023

Den årlige MUS-samtale nærmer sig, og de kritiske røster begynder at lyde: ”Hvorfor er det egentlig, vi holder MUS-samtaler?” ”Er det ikke bare en sludder for en sladder, som ikke rykker ved noget?!” Og måske er der noget om snakken. Det her indlæg handler om, hvordan I får et klart sigte med jeres MUS-samtaler og får koblet den enkelte medarbejders kompetenceudvikling til de organisatoriske opgaver og mål. Formålet er, at I får den fulde værdi og den ønskede effekt ud af den tid og energi, I allerede bruger på MUS. Så jeres MUS-samtaler rykker! Af Trille Frodelund Lykke og Ida Gamborg, New Stories MUS-samtalen er den mest udbredte samtaleform i forbindelse med kompetenceudvikling på de danske arbejdspladser. Sammenholdt med de enorme ressourcer, der hvert år bruges på afholdelse af MUS, er det indlysende relevant at spørge, om effekten af samtalerne står mål med indsatsen. Meget tyder på, at det for mange er vanskeligt at afholde de årlige samtaler på en måde, så både de individuelle og de organisatoriske behov tilgodeses. Det er desuden vanskeligt for mange at få fulgt op på de aftaler, der indgås ved MUS. Derfor fører mange MUS-samtaler heller ikke til noget på den længere bane. Og det er synd! Mange

Af
Debat, Inspiration
25.10.2023

Sommerferien synes allerede langt væk. Du er tilbage på kontoret eller hjemmefra foran skærmen, begravet i en overflod af opgaver, møder og digital kommunikation. En hverdag, hvor opgaverne er mange, men hvor arbejdsdagen i høj grad også bliver styret af alle de konstante digitale signaler, der triller ind på vores skærme. Hvor vi måske glemmer at prioritere pauserne, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvor meget vi egentlig bør påtage os. Hvis du kan genkende scenariet, er du ikke alene. Der er nemlig stigende evidens for, at netop den digitale arbejdsdag spiller kraftigt ind i vores trivsel på den moderne digitale arbejdsplads. Det er tid til at stille skarpt på det digitale arbejdsmiljø. Af Jesper Riedel Stress har en betydelig omkostning for samfundet, men har vi fuldt ud forstået, hvordan den opstår? Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 % i 2013 til 29% i 2021. Det er selvsagt dyrt for samfundet, arbejdspladsen og de private sundhedsforsikringer. Men lige så vigtigt har det ofte store personlige omkostninger for den enkelte. I vores arbejde med at inspirere og rådgive organisationer, der har valgt den fleksible arbejdsmodel, har det ofte været

Af