Bidrag med viden og vær med til at kvalificere debatten om offentlig ledelse
Er du ledelsesekspert eller -forsker, og har du lyst til at afholde et arrangement for eller formidle din viden på anden vis til offentlige ledere? Så har du muligheden for at nå bredt ud i forbindelse med Ledelsesugen i uge 44.
Ledelsesugen er blevet en fast tilbagevendende begivenhed, som mange offentlige ledere og organisationer planlægger og prioriterer at deltage i. Det skyldes dels de mange tiltag, de offentlige organisationer selv igangsætter, men også de bidrag dygtige ledelseseksperter og forskere hvert år byder ind med.
Der er mange forskellige måder du kan være med til, at sætte ekstra fokus på ledelse i uge 44 bl.a. ved:
- Arrangementer i det nationale program
- Viden og dialogstøtte til deling på Ledelsesugens digitale platforme
Læs meget mere i denne folder, hvor du også kan finde praktiske oplysninger samt inspiration til formatet på dit bidrag.
Vi håber, at du vil være med til at starte debatten, dele din viden og inspirere de offentlige ledere i Ledelsesugen.
Du er velkommen til at kontakte os på kontakt@ledelsesugen.dk, hvis du ønsker at drøfte mulighederne.
Bag Ledelsesugen står regeringen, KL og Danske Regioner.