Forståelsen for jura er vigtig for en offentlig leders succes i jobbet, men juraen kan samtidig være svær at danse med. For hvordan foregriber og håndterer lederen de udfordringer, der kan opstå, hvis lederen ikke kender dem – eller kender dem, men ikke ved, hvilke handlemuligheder, der er?

Af Britt Vonger, forfatter til Jura for offentlige ledere (2023)

At være leder i det offentlige, er at have et job, hvor jura fylder meget. Det gælder både ledere i staten, kommunerne og regionerne. Samtidig er den offentlige leder i et dagligt krydspres. Lederen skal forholde sig til løbende omprioriteringer, der vil være budgetter, der skal overholdes, borgere, der stiller stigende krav og medarbejdere, der er svære at fastholde og rekruttere.

Lederen har grundlæggende brug for tre ting for at kunne gøre juraen til en konstruktiv medspiller i sit ledelsesarbejde:

• At forstå de grundlæggende regler og principper
• at kende de klassiske udfordringer, der udspringer af juraen
• at kende handlemulighederne i forhold til udfordringerne. 

Men i lyset af, hvor vigtigt det er, at lederne kan arbejde med juridiske spørgsmål, findes der vel bøger og kurser, der giver svaret på de tre ting? Det korte svar er nej. Klassiske juridiske lærebøger er ikke skrevet til ledere. De udvælger ikke de mest grundlæggende regler og principper, men tager alt med, de taler ikke ind i de udfordringer, som en offentlig leder kommer til at opleve, og de peger ikke på handlemuligheder for lederen.

Kurserne er der heller ikke. Hverken på lederuddannelserne eller som enkeltstående kurser.

Og det er ikke kun et problem for den enkelte leder, at bøgerne og kurserne ikke findes. Det er også et problem for samfundet, fordi der sker fejl, som kunne være undgået eller håndteret bedre. Og det er et problem for juraen, fordi den ikke får den rolle i ledelsesarbejdet, som den burde have. Fordi juraen i det daglige, for mange ledere, vil blive oplevet som et benspænd i stedet for en hjælpende hånd.

“Der er brug for, at jeg som leder bliver tunet ind på, hvad der er problemfeltet i forhold til det juridiske. Hvad der er rammen. Frem for at man starter i et hjørne og arbejder sig langsomt rundt med tiden imod sig.”

– Leder interviewet til Jura for offentlige ledere

De vigtigste regler og principper

Det siger sig selv, at det ikke giver mening at forsøge at beskrive alle de vigtigste regler og principper, som en offentlig leder bør kende, i en artikel. Men man kan godt illustrere, hvad det indebærer at fokusere på de vigtigste regler og principper.

Når man ser på økonomi, som er et af de centrale temaer for en offentlig leder, er det fx ikke nok at kende reglerne om budgetter og regnskaber. Mindst lige så vigtige emner er økonomistyring, effektiviseringer, besparelser, repræsentation, rejser og brug af betalingskort.

For en offentlig leder skal kunne gennemføre en effektivisering uden at begå juridiske fejl, og kan lige så vel få kritik for en udgift på en frokost for to (hvis frokosten ikke burde have været betalt af det offentlige eller er for dyr), som for ikke at have overholdt sit budget.

Et andet eksempel er, at når man taler om fortrolighed, tavshedspligt og databeskyttelse, er det centralt at se det i en kontekst af, at der ikke kun er fortrolighed i den offentlige sektor, men også et krav om offentlighed.

Så den offentlige leder skal hele tiden vide, om det rigtige svar i en konkret situation er offentlighed eller fortrolighed – eller komme i tvivl og afklare tvivlen. 

Hvad er de klassiske udfordringer?

Men hvad nu hvis medarbejderen er stoppet? Eller samtalen var for et år siden? Manglende dokumentation vil også betyde, at lederen får svært ved at skaffe sig et overblik over den sag, som lederen senere involveres i. Hvis medarbejderen, der havde samtalen med borgeren, stadig er der, kan man håbe, at medarbejderen kan huske samtalen. Men hvad nu hvis medarbejderen er stoppet? Eller samtalen var for et år siden?

I krisesager, hvor der skal handles hurtigt, kan det betyde, at lederen enten bliver nødt til at udtale sig med forbehold, fordi lederen ikke ved, hvad der er sket i sagen – eller må vente med at sige noget. Det er også svært at træffe beslutninger i sager, hvor der er usikkerhed om de faktiske oplysninger.

Ingen udfordring uden handlemuligheder

Hvorfor er det vigtigt at italesætte formålet med dokumentation? Det er det blandt andet, fordi dokumentation af mange opfattes som mindre vigtigt end kerneopgaven.

Men der er en pris, hvis den nødvendige dokumentation ikke findes. Når vi fx taler om den dokumentation, som fortæller medarbejderen – og lederen – at der er sket noget alvorligt og usædvanligt. Måske mødet med forældrene til datteren, der ikke har været i skole i et år på grund af mistrivsel, hvor man på mødet har aftalt, hvad der skal ske. Eller den ældre, der tre gange på en uge, midt om vinteren, har forladt sit plejehjem, og er faret vild.

Så det er vigtigt, at lederen taler om formålet med dokumentationen i stedet for enten at sige ingenting, eller måske bare sige ”Jeg forventer selvfølgelig, at I har styr på dokumentationen i jeres sager”.

“Jeg var på et kursus, hvor underviseren i notatpligt gjorde meget ud af at sige: ‘I skal bare skrive notater ned, for så har I jeres ryg fri’. Men for mig handler det om at være ordentlig – ikke at have min ryg fri!”

– Leder interviewet til Jura for offentlige ledere

Næste handlemulighed er at kunne identificere, hvornår dokumentation skal laves. Alt skal ikke dokumenteres. Og meget dokumentation – som der rent faktisk er et behov for – bliver ikke lavet, fordi det er for svært i det daglige at vurdere, hvornår der er pligt til at dokumentere, eller det er en god ide, fx af hensyn til afdelingen – og hvornår det til gengæld er spild af tid.

Endelig er den tredje handlemulighed at gøre det nemt. Meget dokumentation bliver ikke lavet, fordi det simpelthen er alt for besværligt. Så her kan lederen sørge for, at det er nemt og hurtigt at få lavet den nødvendige dokumentation, som lederen og afdelingen har brug for, er tilgængelig. Hvor skal dokumentation fx helt konkret gemmes og hvad er den fælles struktur, som gør, at dokumentationen er til at finde igen.

Udfordringen med manglende løbende og tilstrækkelig dokumentation er bare en af de 30 udfordringer, som behandles i Jura for offentlige ledere. Bogen behandler også handlemulighederne i forhold til udfordringer som fx:

• At løbende omprioriteringer er et vilkår i politisk ledede organisationer.
• At kvaliteten i sagsbehandling kan være varierende og afhænge af den konkrete medarbejder.
• At de etårige budgetter kan gøre det svært at tænke langsigtet.

6 tips til, hvad du konkret kan gøre:

Hvis du er en offentlig leder – eller du rådgiver offentlige ledere – og gerne vil gøre jura til din superkraft, er der 6 ting, du helt konkret kan gøre:

1. Kend den grundlæggende jura inden for de temaer, der er relevante for dig.
2. Sæt dig ind i meningen bag reglerne og principperne, så du kan handle ud fra formålet.
3. Kommuniker meningen til dine medarbejdere og kollegaer. Kan de ikke se en mening med reglerne, får de sværere ved at huske dem i det daglige.
4. Kend de juridiske udfordringer, så du kan forberede dig på dem.
5. Sæt dig ind i, hvad dine handlemuligheder er i forhold til udfordringerne – og tag de første skridt i den rigtige retning.
6. Bliv ven med din tvivl. At kunne komme i tvivl – at kunne mærke fornemmelsen af, at noget er vist ikke helt rigtigt – er første vigtige skridt mod at løse et juridisk problem.