Har du meldt dit arrangement ind til Ledelsesugen? Frist 1. september
Så er der tre uger til fristen for at komme med i det nationale program for Ledelsesugen 2022.
Selvom der er knap tre måneder til Ledelsesugen, er der kun tre uger til at vi går i luften med det endelige nationale program for uge 44. Så 1. september er det sidste chance for at melde ind, hvis du som ledelsesekspert, I som forskningsorganisation eller noget helt tredje gerne vil afholde et åbent arrangement som en del af Ledelsesugen.
Jeres perspektiver kan være med til at sætte gang i debatten om offentlig ledelse i uge 44 og bidrage til god ledelse i den offentlige sektor. Samtidig er Ledelsesugen en god platform for jer til at skabe synlighed blandt offentlige ledere.
Du får muligheden for at få dit arrangement med i kalenderen, hvor ledere fra hele den offentlige sektor kan se og tilmelde sig webinarer, seminarer eller andre spændende begivenheder om ledelse i uge 44.
Du behøver ikke at have mere end …
- Navn på arrangementet
- En kort arrangementsbeskrivelse
- Arrangør
- Tilmeldingslink
… for at komme med i programmet.
Send dit arrangement til os på kontakt@ledelsesugen.dk
Mangler du inspiration til, hvad arrangementet kan handle om, kan du finde en liste med temaer, der optager offentlige ledere, her: https://ledelsesugen.dk/wp-content/uploads/2022/07/Inspirationstemaer-2022.pdf
Ledelsesugens program findes både på ledelsesugen.dk i kalenderen, og det fulde program udkommer i starten af september.