Stress har en betydelig omkostning for samfundet, men har vi fuldt ud forstået, hvordan den opstår?

Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 % i 2013 til 29% i 2021. Det er selvsagt dyrt for samfundet, arbejdspladsen og de private sundhedsforsikringer. Men lige så vigtigt har det ofte store personlige omkostninger for den enkelte. I vores arbejde med at inspirere og rådgive organisationer, der har valgt den fleksible arbejdsmodel, har det ofte været et gennemgående tema. Faktisk er punktet “Det er svært at opfange signaler om dårlig trivsel og stress” altid i top, når vi spørger ind til udfordringer på den fleksible arbejdsplads.

Der er selvsagt mange faktorer, der spiller ind på menneskers trivsel på arbejdspladsen. Kolleger, ledelse, opgavemængden, arbejdskulturen og egen personlighed kan ofte påvirke vores trivsel både positivt og negativt. Men hvad har været katalysatoren for den drastiske udvikling over de sidste år, og hvorfor synes det at fortsætte selv efter, vi er kommet ud af Covid-karantænen? Vi mener, at den øgede digitalisering og den ustrukturerede digitale arbejdsdag bærer en stor del af skylden. Og nyere forskning og data synes at pege i samme retning. Det er tid til at rette opmærksomheden mod den digitale indvirkning på trivsel, produktivitet og kreativitet.

Den kaotiske digitale hverdag påvirker vores trivsel

Hvert år gennemfører Microsoft en omfattende undersøgelse blandt 31.000 respondenter i 30 lande. Data fra spørgeskemaundersøgelser sammenholdes med konkrete forbrugsmønstre i de online-tjenester og programmer, som mange af os bruger dagligt.

I 2023-undersøgelsen kunne man f.eks. udlede:

• At 68 % ikke føler, at de har tilstrækkelig uafbrudt fokustid i løbet af arbejdsdagen.
• At 64 % siger, at de kæmper med at finde tid og energi til at udføre deres arbejdsopgaver.
• At den gennemsnitlige medarbejder bruger 57 % af arbejdstiden på kommunikation, i Teams-møder, e-mails og chat.

Samtidig viser Forbes’ “State of the Workplace” rapport for 2023, at 60 % af alle respondenter føler sig mere udbrændte på grund af stigende digital kommunikation. Halvdelen påpeger sågar, at deres produktivitet direkte påvirkes negativt af ineffektiv kommunikation.

Et tysk studie fra 2021, der omfattede 710 ansatte i den offentlige administration, konkluderede, at cirka 10 % oplevede digitalt stress, var mindre tilfredse med deres arbejde og havde en øget tendens til at forlade deres stillinger. Et nyere tysk studie fra januar 2023 viser, at der har været en markant stigning i digital stress blandt ansatte i de offentlige forvaltninger i Tyskland fra 2020 til 2022, hvor andelen af medarbejdere, der oplever digital stress, er steget fra 9 % til 20 %. Og i et belgisk studie fra 2018 undersøgte tre forskere offentligt ansattes brug af digitale værktøjer og deres oplevelser med teknologirelateret stress. Her angav 40 % af respondenterne, at de oplevede “meget” digitalt stress, mens 10 % af deltagerne rapporterede om “meget høje niveauer” af digitalt stress.

Det er tid til at rette opmærksomheden mod den digitale indvirkning på trivsel, produktivitet og kreativitet.

Vi har brug for en bedre forståelse for den digitale mistrivsel på arbejdspladsen

For at tackle medarbejdernes udfordringer med digital udbrændthed er det næppe tilstrækkeligt at sende tips og tricks eller tilbyde virtuelle meditationstimer. Organisationer bør i stedet søge en dybere forståelse af, hvordan teknologisk stress påvirker medarbejderne og implementere relevante løsninger.

Man kunne med fordel overveje:

• Hvordan måler vi og holder øje med den digitale trivsel?
• Hvordan rustes lederne bedre til at opfange signaler om dårlig trivsel og stress fra medarbejdere, som måske ovenikøbet mistrives på distancen?
• Hvilke tilpasninger af IT og arbejdsgange bør vi tage ansvar for at udrulle centralt?

Arbejdet med at skabe et sundt digitalt arbejdsmiljø skal først og fremmest iværksættes på organisatorisk niveau. Og så bør vi indsamle flere lokale databaserede indsigter, vi kan dele på tværs af den danske offentlige sektor.

Start med at skabe fælles retningslinjer for det digitale arbejdsliv

En undersøgelse fra YouGov fra 2021 viste, at 55 % af medarbejderne følte sig presset til at reagere på opkald eller tjekke e-mails efter arbejdstid. Vores erfaring viser, at man markant kan mindske dette problem ved at starte med at skabe en fælles forståelse for, hvordan man arbejder sammen digitalt, hvad man kan forvente af hinanden, og hvornår man egentlig selv bærer ansvaret for at slukke for skærmen og genoplade batterierne.

Desværre har mange organisationer endnu ikke for alvor taget samtalen med medarbejderne. Vi møder flere, der har indledt dialogen uden at følge op med de nødvendige adfærdsændringer i hele organisationen. Måske er det på tide at genoptage dialogen? Få fastlagt de organisatoriske retningslinjer for det digitale arbejdsliv. Og få indarbejdet det sunde digitale arbejdsmiljø som et løbende fokusområde.

Skab refleksion om eget ansvar blandt medarbejderne

Og når vi så starter arbejdet med at kigge ind i, hvordan vi alle kan sætte de rette rammer for samarbejdet, så er det en glimrende anledning til at skabe dialog om, hvilken rolle den enkelte spiller i forhold til den digitale trivsel, både overfor os selv og vores omgivelser. Hvor ofte afbryder vi selv en kollega på chatten, selvom hun står optaget? Hvor tit sender vi en “friendly reminder” på en ubesvaret mail, som egentlig ikke var forretningskritisk for andre end os selv? Og hvor ofte fylder vi pauserne mellem møder med nyheder, sociale medier, digital støj og overspringshandlinger?

Ifølge en Statista-undersøgelse fra 2022 angav 77 % af respondenterne, at de brugte sociale medier på arbejdspladsen, og selvom flertallet angav arbejdsrelaterede formål, viste samme undersøgelse, at respondenterne i gennemsnit brugte 12 % af arbejdsdagen på sociale medier alene. Små afbræk, som ofte føles som en velfortjent pause fra en stresset arbejdsdag, men måske snarere er et vanedrevet dopaminfix, der holder os væk fra de pauser, som forskningen viser, at vi virkelig har brug for.

For at tackle medarbejdernes udfordringer med digital udbrændthed er det næppe tilstrækkeligt at sende tips og tricks eller tilbyde virtuelle meditationstimer. Organisationer bør i stedet søge en dybere forståelse af, hvordan teknologisk stress påvirker medarbejderne og implementere relevante løsninger.

Arbejdet med det digitale arbejdsmiljø kræver langsigtet fokus