Virtuelt arrangement: Mød de tre nye ledelsesambassadører!
Ledelsesambassadørerne for 2023 – 2025 er udpeget. De inviterer derfor ledere fra hele landet til en spændende virtuel debat d. 15. september kl. 8.30-10.00, hvor du kan få indblik i, hvem de er, hvorfor de brænder for offentlig ledelse og hvordan, de ser ledelsesopgaven på tværs af sektorer.
Vær med til at byde velkommen til de tre nye ledelsesambassadører, der for første gang repræsenterer alle delsektorer samtidig, og få et unikt indblik i, hvem ledelsesambassadørerne er, og hvorfor de brænder for offentlig ledelse. Du kan også høre ledelsesambassadørerne drøfte, hvorfor ledelsesgerningen er motiverende og attraktiv, samt hvilken motivation og hvilke ambitioner, der ligger til grund for deres individuelle og fælles ambassadørskab.
Ledelsesambassadørerne er:
Rikke Würtz, Kommunaldirektør i Morsø Kommune
Susanne Lauth, Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital
Merete Agergaard, Direktør for Skattestyrelsen.
Ledelsesambassadørernes opgave er at styrke, inspirere og forstørre debatten om offentlig ledelse. Det gør de ved at sætte individuelt og fælles fokus på offentlig ledelse og ved at perspektivere aktuelle trends og dagsordener, hvor offentlig ledelse kan gøre en positiv forskel for opgaveløsningen i den offentlige sektor.
Arrangementet fandt sted den 15. september 2023.
Se optagelse af arrangementet herunder.
Drøftelserne modereres af journalist Jacob Rosenkrands.