Ledere i Region H: Medmenneskelighed i sundhedssektoren kræver mere end bare tid
350 ledere – én vision. I efteråret var de øverste chefer i Region Hovedstaden samlet for at lægge kimen til et mere medmenneskeligt sundhedsvæsen. Spørgsmålet for dagen var, hvordan oprigtig omsorg og nærvær kan finde vej fra ledelsen til medarbejderne og helt ud til patienterne.
.
Håndtryk. Kram. Store smil. Jakkesæt og opsat hår. En helt særlig summen af begejstrede menneskestemmer. Engagementet fra de 350 ledere til Region Hovedstadens Ledelseskonference er ikke til at tage fejl af. Efter to år med corona-restriktioner og endnu flere år med solid mangel på arbejdskraft kan de nu endelig samles om en af de helt store udfordringer: vilkårene for at udvise medmenneskelighed i sundhedssektoren. Det hele begynder ifølge regionsledelsen i toppen, og derfor er temaet for dagen ’Medmenneskelig ledelse – sammenhold i turbulente tider’.
Saft og kraft til sundhedsvæsenet
Det er en helt særlig dag på Dampfærgevej langs havnekajen på Østerbro i København. Det er onsdag den 3. november 2022, og Ledelsesugen har ramt fjerdedagen. Håbet er gennemtrængende, og det gamle Pakhus 11 er tættere pakket end det måske længe har været, i hvert fald når det kommer til troen på fremtiden og lysten til at skabe forandring.
Efterårets farver indrammer tilmed dagen med et gyldent skær. Man kan vælge at fortolke bladenes fald fra træerne som et tegn på forfald. Men man kan også vælge at se det som næring og gødning til jorden, som skal få nye tiltag til at spire og gro. Denne dag skal bidrage med saft og kraft til sundhedsvæsenet.
Sæt ekstra fokus på ledelse
I Ledelsesugen, som hvert år finder sted i uge 44, sætter hele den offentlige sektor ekstra fokus på god ledelse. Her inviteres ledere på alle niveauer, lederforeninger, forskere og mange flere til at debattere tendenser, nørde ny viden og dele eksempler på god ledelse.
Region Hovedstadens Ledelseskonference fandt sted under Ledelsesugen 2022 og er et godt eksempel på, hvordan I kan bruge uge 44 til at sætte ekstra fokus på ledelse i jeres organisation.
Ud over en lang række lokale initiativer som dette, består Ledelsesugen desuden af et nationalt program, som alle ledelsesinteresserede kan tage del i.
.
.
Vi håber, at vi her kan sprede håb og retning ud i den store organisation via vores øverste ledere, og at nogen vil bruge det i andre fora og lade det finde vej til gangene og stuerne i det danske sundhedssystem.
Dorthe Crüger, koncerndirektør
.
Mennesker i centrum
”Vi arbejder med mennesker i deres mest lykkelige situationer og de mest triste timer; når vi er glade, når vi er bekymrede, og når vores verden er styrtet i grus”. Sådan præsenterer regionsdirektør, Jens Gordon Clausen, dagens tema.
Hans ord bakkes op af souschef i Center for HR & Uddannelse, Hanne Dorthe Sørensen. Hun understreger, at det i dag skal handle om den omsorgsfulde type ledelse, hvor man sætter mennesker i centrum.
”Men hvad betyder det egentlig i praksis? Hvordan gør vi det i hverdagen? Hvordan får vi ændret vores kultur, så den kan understøtte det?”, spørger hun. Det er, hvad dagen skal være med til at give svar på.
Vi arbejder med mennesker i deres mest lykkelige situationer og de mest triste timer; når vi er glade, når vi er bekymrede, og når vores verden er styrtet i grus.
Jens Gordon Clausen, regionsdirektør
Rammerne skal fyldes ud
Præsentationen foregår på den store scene med betonvægge, metalspær og tre store fladskærme som rekvisitter – og med et forventningsfuldt netværk af ledere i stolene. Ikke et sæde er tomt. Ikke en mund bevæger sig. Alle øjne er rettet mod scenen. Dagens tema har ledernes fuldkomne opmærksomhed.
Selvom det kan virke selvmodsigende, at medmenneskelighed skal debatteres i en række gamle og golde industribygninger, er lige netop modsætningsforhold med til at understrege meningen med dagen: Lederne skal stå i spidsen for en kultur, hvor personalet på sygehusene har overskud til at fylde rammerne ud med liv, glød, tryghed og varme.
Det at kunne være en nærværende leder er afgørende nødvendigt for at kunne få et godt arbejdsmiljø og gode medarbejdere. Det bider sig selv i halen.
Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital
Et populationsansvar
Mikrofonen gives videre til koncerndirektør Dorthe Crüger. Hun har siddet i Ledelseskommissionen og er tidligere ambassadør for offentlig ledelse, og derfor er det langt fra første gang, hun stiller spørgsmålstegn ved, hvad god ledelse er.
I sin optimistiske, solgule bluse maler hun billedet af, at offentlige ledere i dag skal kunne orientere sig lige så mobilt og agilt som ugler gør det i nattens mørke – og det er ikke nemt.
”Det pres, der kommer fra alle sider, gør, at man kan have svært ved at finde ud af, hvilken vej hovedet egentlig skal drejes, og hvad man egentlig skal have øje for” fortæller hun og fortsætter:
”Som offentlig leder har du ansvaret for mere end bare det, der er i dit nære. Du har også ansvaret for det, der sker i de andre sektorer og for dem, der er rundt om dig. Man er leder i mange kontekster og niveauer. Det er et community – et populationsansvar.”
Af den årsag har man ganske naturligt brug for værktøjer til alligevel at kunne se og nå rundt i rollen som leder, supplerer hun, da vi senere møder hende til et interview på havnekajen:
”Det handler om at være nærværende, synlig og om at hjælpe folk med at forstå, hvad det er, de går på arbejde for. Vi skal hjælpe med at flytte de sten, der ligger i vejen for, at man som medarbejder i sundhedssektoren kan lave et godt stykke arbejde.”
”Derfor synes vi, at vores sundhedsvæsen, og især vores ledere, skal forstå, at vi ikke har et ønske om at pushe ekstra krav ud. Det vigtigste er, at de som mennesker kan give vores patienter en god behandling, og det kan de kun, hvis de bekender sig mere til tid og ro”, påpeger Dorthe Crüger.
Det handler om at være nærværende, synlig og om at hjælpe folk med at forstå, hvad det er de går på arbejde for. Vi skal hjælpe med at flytte de sten, der ligger i vejen.
Dorthe Crüger, koncerndirektør
Compassion som værktøj
Manden, der især skal være med til at give regionens ledere gode værktøjer med på vejen, har krydset Nordsøen for nu at stå på scenen i København. Det er den britiske professor i organisationspsykologi, Michael West. Han har mange års erfaring i arbejdet med medmenneskelig ledelse eller ’compassionate leadership’, som det kaldes på engelsk.
Efter at have lagt ud med et friskt, dansk “godmorgen” bevæger han sig over i en engelsksproget udlægning af begrebet. Her oversat til dansk:
“Evolutionen har formet os til at være medmenneskelige over for andre, som oplever smerte eller nød”, begynder han og fortsætter: ”Medmenneskelighed handler om at udviske grænserne mellem selvet og andre. Det er en måde at etablere tillid og skabe et tilhørsforhold, som er helt fundamental for os mennesker”.
Derfor er ledelsesformen ifølge ham kendetegnet ved et relationelt fokus, hvor det at lytte, forsøge at forstå og udvise empati over for andre mennesker skal få dem til at føre sig mere værdsat, respekteret og taget hånd om – og det fører i sidste ende til en stærkere arbejdsglæde og motivation. At blive ledet med ’compassion’ er kort sagt et vilkår for, at medarbejdere kan nå deres potentiale og gøre deres bedste, slår Michael West fast.
Medmenneskelighed handler om at udviske grænserne mellem selvet og andre. Det er en måde at etablere tillid og skabe et tilhørsforhold, som er helt fundamental for os mennesker.
Michael West, professor i organisationspsykologi
Medmenneskelighed over for sig selv
Efter introduktionen bevæger lederne sig rundt imellem tre forskellige spor. Her skal de debattere undertemaer knyttet til medmenneskelig ledelse gennem oplæg og dialog.
På den store scene forbliver temaet ’Medmenneskelig ledelse’. De første ord, vi møder er: “Jeg ser et sundhedsvæsen, som er udmattet”. De kommer fra hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital, Bente Ourø Rørth, som derefter præsenterer oplægsholderne.
I døren fanger vi igen Dorthe Crüger. Hun tager blandt andet med sig fra oplæggene, at den medmenneskelige leder kun kan fremme en positiv spiral i arbejdskulturen ved først at tænke på sig selv.
”Jeg tror, at medmenneskelighed er forudsætningen for, at vi kan lykkes med nogle af de store problemer, vi står over for, for eksempel med hensyn til mangel på arbejdskraft. Hvis vi er mere medmenneskelige over for hinanden – ledere, med arbejdere og borgere – så tror jeg også, vi bliver mindre syge. Men jeg synes ikke, vi taler nok om, at det også kræver, at man har det godt med sig selv. Man må først og fremmest være medmenneskelig over for sit eget menneske, hvis man skal være en god rollemodel.”
Hvis vi er mere medmenneskelige over for hinanden – ledere, med arbejdere og borgere – så tror jeg også, vi bliver mindre syge.
Dorthe Crüger, koncerndirektør
Et oprigtigt ’Hvordan går det?’
Inde bag døren til det tilstødende gamle smedjeri handler det om ’Værdibaseret sundhed’. Lokalet er stopfyldt, og vi kan kun lige klemme os ind. Også her dækker spektret af oplægsholdere bredt, og dialogen er godt i gang. Der bydes blandt andet ind fra landsformanden for Bedre Psykiatri, Mads Engholm, og fra vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Rene Priess, der også er medlem af konferencens styregruppe.
Efter sit oplæg står Rene Priess klar til at uddybe sine perspektiver. Udover at være enig med Dorthe Crüger i, at nærværende ledelse er helt afgørende for at kunne skabe et omsorgsfuldt miljø, der forgrener sig ned til patienterne, kommer han også med sit bud på, hvordan manglen på menneskelighed opstår.
”Når man ikke har ret meget overskud, kan man komme til at anvende en utilsigtet hård tone med en umiddelbar mangel på indføling. ’Hvordan går det?’ bliver ikke oprigtigt. Det bliver en frase, hvor patienten godt kan mærke, at medarbejderen egentlig ikke orker at lytte til svaret. Det er det samme, der sker med vores ledere. Deres hoveder er fyldt med tanker om, hvordan de skal få vagtplanen til at hænge sammen, og så er det bare rigtig vanskeligt at være nærværende.”
‘Hvordan går det?’ bliver ikke oprigtigt. Det bliver en frase, hvor patienten godt kan mærke, at medarbejderen egentlig ikke orker at lytte til svaret.
Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.
Færre bekymringer og mere ro
For Rene Priess handler medmenneskelig ledelse først og fremmest om at skabe en mere bekymringsfri hverdag og – ligesom Dorthe Crüger beskriver det – sørge for, at det rum, lederen skal orientere sig i, ikke bliver større end der er plads til at dyrke roen.
”Jeg mener ikke, man kan tale om umenneskelig ledelse, for så var man ikke leder. Men man kan diskutere, om den spilleplade, der handler om at være en ydmyg og respektfuld leder, er for stor.”
Derfor kan en løsning for eksempel være at skabe mere robuste processer, hvor forstyrrelser og vigtige samtaler samles på bestemte tidspunkter af dagen.
”Det skal foregå i nogle rammer, der er kendte af alle. Hvornår taler vi om tingene? Hvad er det, vi taler om? Hvordan gør vi det? Hvorfor gør vi det? Ellers får vi sådan nogle arbejdsliv, hvor man kl. 2 om natten eller kl. 4 om morgenen får mails om, at verden er ved at bryde sammen. Man skal vide, hvornår tingene foregår. Så har man en anden ro”, understreger Rene Priess.
.
Fælles om kreative løsninger
I sofaerne på første sal af Rebel Work Space lidt længere nede ad Dampfærgevej sidder en sidste håndfuld ledere. I et mødelokale har en mindre gruppe samlet sig og debatterer intensivt. Alle er dybt optaget af temaet på konferencens sidste spor, ’Fælles om ledelsesopgaven’. Flere sidder med hænderne i vejret, da vi træder ind. Samtalen faciliteres af blandt andre cheflæge og chefsygeplejerske på lungemedicinsk og endokrinologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Dorthe Goldschmidt og Lene Guldager.
.
Her får vi fat i anden engageret chefsygeplejerske, Charlotte Rahbek Norup, som har sin daglige gang i akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Derudover er hun formand for Nationale Styregruppe Akutsygeplejersker. Vi spørger hende ind til fællesskabets betydning for at skabe en mere medmenneskelig sundhedssektor.
”Medmenneskelig ledelse skal ikke bare være et nyt smart ord. Vi skal turde kigge ind i os selv, i vores vaner og rutiner, og turde sætte os selv i spil. Vi kan derigennem frigive potentialer – herunder kreativitet – og mod hos vores kollegaer. Vi lykkes simpelthen kun gennem fællesskab i sundhedsvæsnet”, begynder hun.
”Så lad os bruge de menneskelige ressourcers klogt og respektfuldt, uanset sundhedsopgavens karakter og organisatoriske placering. Vi har brug for et fælles fokus, og vi er nødt til at møde hinanden i øjenhøjde og turde være åbne over for, at ingen kan vide det hele”, fortæller hun videre.
Medmenneskelig ledelse skal ikke bare være et nyt smart ord. Vi skal turde kigge ind i os selv, i vores vaner og rutiner, og turde sætte os selv i spil. Vi kan derigennem frigive potentialer – herunder kreativitet – og mod hos vores kollegaer.
Charlotte Rahbek Norup, chefsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals akutmodtagelse
Omsorg kræver ikke tid – det kræver overskud
Charlotte Rahbek Norup påpeger ligesom både Dorthe Crüger og Rene Priess, at det ikke nødvendigvis kræver mere tid at forbedre nærværet i sundhedsvæsenet. Faktisk er det lidt af et paradoks, mener hun: ”Fokus på professionel omsorg tager ikke mere tid, men det frigiver måske nok mere tid og mere ro. Derfor skal vi lede med både hjerte og hjerne og sørge for, at vores kollegaer og medarbejdere har rammer, så de kan skabe gode og trygge oplevelser med stærk faglig behandling”.
Fokus på professionel omsorg tager ikke mere tid, men det frigiver måske nok mere tid og mere ro. Derfor skal vi lede med både hjerte og hjerne.
Charlotte Rahbek Norup, chefsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals akutmodtagelse
Lad det stå som en vigtig konklusion for dagen. På Region Hovestadens Ledelseskonference har ledere i hele regionen brugt hinanden og fageksperter til at blive klogere på, hvad der skal til for at lade medmenneskeligheden sejre. Det kræver ikke mere tid, men det kræver overskud – som kræver fællesskab, kreativitet og ikke mindst god, medmenneskelig ledelse.
Næste skridt er, at overskuddet og lysten til at være oprigtig nærværende spreder sig. For som Dorthe Crüger beskriver formålet med dagen: ”Vi håber, at vi her kan sprede håb og retning ud i den store organisation via vores øverste ledere, og at nogen vil bruge det i andre fora og lade det finde vej til gangene og stuerne i det danske sundhedssystem. Det tager tid at ændre en kultur, men det vigtigste er, at lederne griber det, for de har kæmpestor indflydelse på, om det omsættes til virkelighed”.
Det sagde de også
Dorthe Crüger
Om også at træne ro og omsorg uden for arbejdslivet
”Alt det her gælder også i vores privatliv og på sociale medier. Vi aktiverer hele tiden præstationshjernen eller frygthjernen og er slet ikke nok til stede i den del af hjernen, som skal give os ro og plads til eftertænksomhed. Det kalder på, at vi skal tage os mere af det system, som også er helt afgørende for, at vi som race kan overleve. Det er det, der handler om omsorg, berøring og om at være gode ved hinanden. Vi skal sove nok. Vi skal være nok sammen med dem, vi holder af.”
Rene Priess
Om at der altid er brug for en tilpas mængde ledelse i den offentlige sektor
”Nogen vil måske mene, at der er for mange høvdinge og for få indianer i den offentlige sektor. Man får jo lyst til at sige, at de ikke helt ved, hvad de taler om. Bare fordi, vi er under pres, behøver vi ikke at gøre i morgen, hvad vi gjorde i går. Ledelse er ufattelig nødvendigt for, at vi som samfund kan slippe helskindet igennem den enormt store udfordring, som vi står i. Derfor vil jeg ikke høre nogen sige, at der er for meget ledelse. Jeg vil hellere påstå det modsatte – at der er for lidt.”
Charlotte Rahbek Norup
Om nulfejlskulturen og om angsten for at begå fejl i sit arbejde
”Det mest overraskende er, hvor svært og alligevel lige til det er at arbejde med medmenneskelig ledelse. Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med nulfejlskulturen, som stadig eksisterer nogen steder og handler om angsten for at gøre noget forkert. Vi gør vores bedste, vi gør det i fællesskab, og vi hjælper hinanden for netop at kunne gøre det rigtige sammen med og for patienterne. Ingen er ufejlbarlige. Så længe vi arbejder med fejl og lærer noget af dem, er vi på rette vej.”
