I en tid præget af samfundsudfordringer og polykriser og hvor diskursen om besparelser, effektiviseringer og indfrielse af måltal får selv den mest ihærdige offentlige leder til momentant at overveje quiet quitting, er der brug for at genoverveje, hvordan vi leder strategisk. Derfor taler vi i dag også i højere grad om, at ledere skal tænke og handle mere resonant, resilient og regenerativt. Rette det strategiske fokus mere over mod, hvad der reelt giver livsglæde, værdi og mening – menneskeligt, økonomisk og organisatorisk? Med andre ord, tænke mere cirkulært og bæredygtigt.

Ved at tage afsæt i de syv principper, bliver det muligt at arbejde strategisk med bæredygtighed – økonomisk, fagligt, menneskeligt og kontekstuelt.

Det interessante ved at følge, hvordan bæredygtighed som begreb udvikler sig, er at observere, hvordan bæredygtighed lige så stille er begyndt at folde sine mange facetter ud inden for det offentlige. Hvor bæredygtighed i en rum tid primært har handlet om et øget og mere ansvarligt fokus på materialevalg, -forbrug samt -genanvendelse og transportvalg, begynder andre bæredygtige aspekter også at vinde frem og finde deres vej ind i de strategiske ræsonnementer. Nok i høj grad, fordi grundtankerne inden for bæredygtighed ræsonnerer godt med ledere og medarbejderes spirende lyst til at balancere måltal og værdier anderledes.

Det giver mening – menneskeligt og strategisk – at anskue relationer mellem organisationen, dens interessenter, samarbejdspartnere og borgere ud fra et shared governance perspektiv, hvor de fælles processer, der omkranser indfrielsen af kerneopgaven anskues som cirkulære frem for transkationelle. Samskabelse handler om at bygge bro mellem mennesker, meninger og mål.

En bæredygtig model for strategi

Den engelske økonomiprofessor Kate Raworth[1] er en af de forskere, der ud fra en cirkulær økonomisk tænkning kommer med et bud på, hvordan det er muligt at balancere økonomisk vækst med værditilvækst på bæredygtig vis. Set i et ledelsesmæssigt perspektiv handler det om at tænke og agere strategisk med afsæt i syv principper og syv centrale spørgsmål:

1. Redifiner målene: “Hvordan kan vi være mere ambitiøse i de mål vi efterstræber?”
2. Se det store billede: “Hvordan kan vi se os selv som en del af et større system?”
3. Bring kompetencer og relationer i spil: “Hvordan kan vi organisere os, så vores kompetencer og potentiale kommer i spil?”
4. Arbejd med systemet: “Hvordan kan vi gribe processen an, så vi arbejder med kontekstens uforudsigelighed og kompleksitet?”
5. Design for at dele: “Hvordan kan vi fremme lighed omkring os i vores organisering?”
6. Styrk den cirkulære økonomi: “Hvordan kan vi give mere tilbage, end vi tager?”
7. Tænk i værditilvækst: “Hvordan kan vi fremme værditilvækst frem for alene økonomisk vækst?”

Redefinér målene

En central del af de mål, der stræbes efter i en organisatorisk kontekst, er defineret ved at være eksponentielt stigende for fortsat at effektivisere og optimere. Udfordringen er, at den form for mål i sin grundform er uendelige, uopnåelige og ikke nødvendigvis motiverende – menneskeligt og organisatorisk.

Hvad ville der ske, hvis målene blev redefineret ud fra en udforskning af; Hvilke mål lægger vores værdier, vision og mission op til? Hvad er vores unikke værditilbud og hvor kan og vil vi gøre en forskel?

Se det store billede

Ethvert team, afdeling og enhed er en del af et større cirkulært system, der hele tiden udvikler sig og er gensidig afhængig af hinanden. Det er i samspillet mellem interessenters forskellige teknologier og sociale normer, at innovationer og kreative løsninger opstår.

Det handler derfor i høj grad om at tænke over, hvordan de små lokale beslutninger påvirker det store billede; Hvor og hvordan kan vi skabe konstruktive synergier? Hvem kan kvalificere den måde, vi løser kerneopgaven?

Bring kompetencer og relationer i spil

Der er to centrale erkendelser forankret i dette punkt; 1) mennesker trives og udvikler sig bedst gennem sociale processer; 2) mennesker besidder begrænset viden og anskuer enhver situation, fænomen eller problem ud fra deres perspektiv.

Netop af disse grunde løses kerneopgaven bedst ved at samle folk, meninger og erfaringer og være nysgerrig på, hvordan vi kan samskabe med dem omkring os, der ved andet og mere om kerneopgaven end os? Hvem motiverer og udfordrer os og hvordan kan vi invitere dem ind i strategiprocessen? Hvordan kan vi holde fast i, at strategi er læreprocesser, hvor vi i fællesskab udvikler os?

Design for at dele

I enhver form for organisering og strategisk proces er der begrænsede ressourcer og tankerne bag bæredygtighed og ESG-målene handler om at sikre, at vi ikke bruger flere ressourcer end højest nødvendigt og sikrer, at der også er de fornødne ressourcer til dem, der følger efter os.

Af de grunde tænkes der i høj grad her i at søge efter veje, hvor viden, erfaringer, indsigt og ekspertise kan deles. Lokale løsninger kan med fordel skabe værdi andre steder og på den måde styrke helheden og derfor handler det om at spørge sig selv; Hvem kan ellers få gavn af det vi udvikler og skaber?

Styrk den cirkulære økonomi

Hvis vi bevæger os væk fra en lineær tænkning over mod en cirkulær, så bliver ønsket om at skabe værdi i hele processen central. Der er ikke noget start- eller slutpunkt i den måde kerneopgaven indfries på inden for en cirkulær tækning. Enhver proces bygger på en foregående og lægger op til en kommende.

På den måde bliver ønsket om at skabe så meget som mulig værdi gennem innovation, kreativitet samt optimering omdrejningspunktet; Hvordan kan vi løse opgaverne anderledes for at skabe mere værdi for alle? Hvordan kan vi skabe en mere hensigtsmæssig overlevering mellem afdelinger?

Tænk i værditilvækst

Som fremhævet under det tredje element i modellen, så udvikles og motiveres mennesker gennem relationelle processer, hvor kompetencer og viden kommer i spil og kvalificerer den fælles opgaveløsning.

Ud fra et strategisk perspektiv handler det om at bevæge sig væk fra udelukkende at tænke i profitmaksimering og også tænke i værdimaksimering og se ind i; Hvordan ser vores incitament struktur ud og hvad understøtter den? Hvem forfremmer og hylder vi? Hvordan får værdierne lov til at drive vores organisering og udvikling?

En mere nærværende og meningsfuld måde at arbejde med strategi

Ved at tage afsæt i de syv principper, bliver det muligt at arbejde strategisk med bæredygtighed – økonomisk, fagligt, menneskeligt og kontekstuelt. Måske dette er en af grundene til, at denne tilgang til strategi er én, som mange finder, ikke kun er mere bæredygtig, men også langt mere nærværende og meningsfuld.

[1] Raworth, K. (2017). Doughnut Economics – Seven Ways to Think Like a 21-st-Century Economist. London: Random House Business Books.