Undersøgelsen fra Konsulenthuet Ballisager viser, at lysten til ledelse blandt de 18- og 34-årige er halveret de sidste tre år. Kun 23 % af de unge mænd og 20 % af de unge kvinder ønsker at være leder.

“Jeg er bekymret for fødekæden til kommunernes ledelsesposter, og kunne derfor godt tænke mig, at vi får sat på dagsordenen, at ledelseskæden i det offentlige er ved at tørre ud, fordi færre og færre vil tage ledelsesansvar på sig. Det kan jo gå hen og blive et demokratisk problem, hvis ledelseskvaliteten falder, for så vil kvaliteten i opgaveløsningen også falde”, siger Kommunaldirektørforeningens formand Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

Vi har derfor spurgt kultursociolog, forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen om udfordringen. Emilia har udgivet flere bøger om generationerne på arbejdsmarkedet og udkommer i januar 2024 med en bog om generation Z, der netop er nye på arbejdsmarkedet. Hun giver her et bud på, hvorfor vi ser en tendens til manglende lyst til ledelse blandt de yngre generationer: 

”Det væsentlige i ledelsesspørgsmålet er, at de yngre generationer ikke længere vil stå inde for en moral eller etik, som ikke korresponderer med deres egne. Fx viser en undersøgelse fra Deloitte, at 62 % af Z’erne har afvist en opgave, mens 45 % har afvist en arbejdsgiver, hvis der er uenighed med egen etik og overbevisninger”, siger Emilia van Hauen.

”De yngre generationer vil bruge deres kreativitet, deres tid, deres energi på at skabe det, som de synes er sjovt og vigtigt og under nogle vilkår, de godt kan lide og kan stå inde for. De ønsker en større grad af frihed til at arbejde, når de vil”, forklarer hun.

”Det kommer ikke ud af ingenting. Z’erne, som er født mellem 1995-2010 er den yngste generation på arbejdsmarkedet og de er opdraget i det, man kalder for et familiedemokrati. Altså er de gennem hele deres opvækst blevet trænet i at være vigtige for gruppens beslutninger og har oplevet en langt større grad af ligeværdighed end tidligere ungegenerationer – det dét tager de med sig ind på arbejdspladserne”, siger hun.

De unges livsopfattelse ramler ind i et bureaukratisk system

De yngre generationers manglende lyst til ledelse kan således forstås ud fra, at deres værdier ikke modsvares på arbejdspladsen.

”Når de yngre generationer kommer ind på en arbejdsplads og oplever, at der er et hierarki, der virker ulogisk på dem eller er funderet på nogle forkerte værdier i forhold til, hvad de selv er overbevist om, så kan de ikke se, hvorfor de skal være der. De ramler ind i et meget ufleksibelt, bureaukratisk system, som går imod alt det, som mange unge selv handler efter og er opdraget til”, siger Emilia van Hauen.

”Lærerreformen er et eksempel på, at man tog autonomien og fagprofessionen ud af lærerrollen. Lærernes viden og faglighed med at planlægge og tilrettelægge en god undervisning blev desavoueret. Lærerne blev til agenter for et særligt system. Dermed fjernede man i høj grad muligheden for lærerne til at putte det personlige ind i en undervisningssituation, som gjorde det interessant og muligt at flytte børnene”, uddyber Emilia van Hauen.

Jeg er bekymret for fødekæden til kommunernes ledelsesposter, og kunne derfor godt tænke mig, at vi får sat på dagsordenen, at ledelseskæden i det offentlige er ved at tørre ud, fordi færre og færre vil tage ledelsesansvar på sig.

Når de yngre generationer kommer ind på en arbejdsplads og oplever, at der er et hierarki, der virker ulogisk på dem eller er funderet på nogle forkerte værdier i forhold til, hvad de selv er overbevist om, så kan de ikke se, hvorfor de skal være der.

Mere plads til faglig autonomi i kommunerne

Hvad skal kommunerne gøre ved denne udvikling? Det kalder på, at kommunale topledere går ind i dialogen om, hvordan man kan skabe handlerum og autonomi, fx ved at frisætte medarbejderne til at agere efter deres faglighed og stole på, at man som organisation har styr på moralen og etikken.

”Man skal turde give sine medarbejdere deres faglige autonomi tilbage. Fordi det gør, at man får lyst til at tage et større personligt ansvar for det, man laver, og samtidig er langt bedre rustet til at handle agilt i forhold til den gældende situation og det gældende menneske, hvilket i virkeligheden også øger vores medmenneskelighed”, siger Emilia van Hauen.

”Mange unge ønsker at bruge deres tid på at gøre noget, der giver mening, som er værdifuldt for andre mennesker, og som flytter et samfund i en bedre retning. Rigtig mange kommunale opgaver gør præcist det”, siger Emilia van Hauen.

Mange unge ønsker at bruge deres tid på at gøre noget, der giver mening, som er værdifuldt for andre mennesker, og som flytter et samfund i en bedre retning. Rigtig mange kommunale opgaver gør præcist det.

Nye former for ledelse

Hvis man vil rekruttere de yngre generationer, tyder meget på, at det kræver nye former for ledelse i det kommunale.

”Én af de vigtige ting, som vi ser sker lige nu er, at det klassiske hierarki bliver kraftigt udfordret af de yngre generationer. I stedet for at stille sig højest i hierarkiet som leder, er det bedre at placere sig i centrum af organisationen, så man gør sig tilgængelig for mange flere og for meget mere. Ens opgave handler om at forbinde folk med hinanden og med de rigtige opgaver”.

”I stedet for at se på sig selv om én, der skal lede et slag, stiller man sig i stedet til rådighed for at få de rigtige ressourcer sammen med de rigtige opgaver. Det bliver virkelig interessant at se, hvilken vej, de unge er ved at flytte samfundet hen”, slutter Emilia van Hauen.

Manglende lyst til ledelse bliver et demokratisk problem

Formand for kommunaldirektørerne Eik Møller er enig i, at det er en stor ledelsesopgave at rekruttere ledere blandt de yngre generationer.

”Flere kommuner arbejder med nye former for ledelse som fx selvledende teams på ældreområdet og forskellige typer af talentudvikling for blandt andet at imødekomme de yngre generationers ønsker. Men det er da en kæmpe udfordring for demokratiet, hvis dét som besluttes, ikke kan leveres ude i den virkelige verden, fordi vi i kommunerne ikke kan rekruttere ledere i fremtiden,” siger han.

”Vi har i dag kommunale arbejdspladser, hvor der er stor mulighed for at bidrage til fællesskabet og til at have en faglig autonomi inden for sit eget fag. Men på nogle områder som fx arbejdsmarkedsområdet og skoleområdet står en meget detaljeret lovgivning fra Christiansborg i modsætning til medarbejdernes faglige autonomi. Det vil vi fra Kommunaldirektørforeningen gerne bidrage til at finde nogle løsninger på”, slutter Eik Møller.