Vil du gerne have gode idéer til, hvordan I kan bruge Ledelsesugen til at blive klogere på, debattere og sætte spot på ledelse i jeres organisation? Er du nysgerrig på, hvilke aktiviteter andre organisationer har lavet i uge 44? Eller vil du bare gerne høre mere om Ledelsesugen?
Så inviterer Ledelsesugens sekretariat til en virtuel workshop, hvor du får eksempler og konkrete værktøjer, I kan bruge til at planlægge og afholde aktiviteter i jeres organisation i Ledelsesugen.
Workshoppens program byder bl.a. på:
- Generel information om Ledelsesugen
- Inspiration til at planlægge og afholde lokale aktiviteter
- Erfaringer fra Odense Kommune og Administrations- og Servicestyrelsen med at planlægge lokale aktiviteter i Ledelsesugen 2020 samt effekten deraf
- Mulighed for at stille spørgsmål til både organisationerne og sekretariatet.
Tid: 2. juni 2021 kl. 8.30 – 10.00
Sådan deltager du: Workshoppen foregår virtuelt. Du tilmelder dig arrangementet her: https://surveys.enalyzer.com?pid=nus3n7hm
Du vil modtage en mail med link til workshoppen dagen før workshoppen.
Målgruppe: Workshoppen henvender sig primært til medarbejdere i HR og stabsfunktioner på tværs af staten, regioner og kommuner, som ønsker at få mere information om Ledelsesugen og inspiration til konkrete ledelsesaktiviteter- og værktøjer til brug i Ledelsesugen.
Ledelsesugen i uge 44 løber af stablen for tredje gang i 2021. Bag initiativet står regeringen, Danske Regioner og KL. Ledelsesugen er en invitation og en anledning til at sætte særlig fokus på ledelse i den offentlige sektor.