De udfordringer, vi skal håndtere som samfund, er komplekse, og mange gange skal vi løse opgaver, der ikke har en tydelig løsning og som måske også overskrider det handlerum, vi har som medarbejder – eller som organisation. Det er et vilkår som størstedelen af offentligt ansatte og organisationer må navigere i, og det er et vilkår, der blev meget tydeligt for de fleste under coronakrisen. Det, der også blev tydeligt, det var den store indsats der blev gjort for at lykkes sammen. Der blev arbejdet på tværs, og der blev i den ene ende styret stramt og markeret tydelig retning – og i andre sammenhænge løsnet på styringen og skabt mere plads til nysgerrighed og til nye løsninger.
Jeg har set en masse offentligt ansatte, der løftede blikket fra deres egne ansvarsområder for at kigge ind i, hvordan de kunne bidrage til at løse det fælles ansvar, det var at håndtere udbruddet af en virus, der potentielt kunne have lagt vores samfund ned og haft – endnu større – menneskelige og økonomiske omkostninger. Omkostninger vi har set i andre dele af verden, hvor virus bredte sig hurtigere og mere omfattende end her. Jeg tror alvoren har været tydelig for os alle, og jeg tror de fleste af os sidder tilbage med en ydmyghed over for udfordringen – og over for de offentligt ansatte, der både bidrog til at løse den og til at sikre at vores samfund kørte videre imens.
Det var med den følelse af ydmyghed, at jeg i foråret opfordrede en gruppe offentlige ledere til at dele deres vigtigste erfaringer fra krisen, så vi kan trække dem med ind i hverdagen, efterhånden som den begynder at melde sig igen.
Og jeg har været så begejstret over fortællingerne om håndteringen af krisen – den store åbenhed og de mange spændende refleksioner, der er kommet ud af den lille artikelstafet. For her ligger afsættet for læring. Og her ligger afsættet for at blive dygtigere og endnu mere klar næste gang en stor udfordring møder os.
Bidragyderne gør det alle meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi er nysgerrige og hele tiden holder fokus på den samlede udfordring – og altså ikke kun den del der vedrører vores eget ansvarsområde. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer rammer, der giver plads til nysgerrighed, og tid til at vi stiller spørgsmål og finder de gode løsninger sammen. Det kan vi nemlig godt. Det vidste vi allerede inden krisen, og det er noget af det, der stod stadig tydeligere frem efterhånden som vi arbejdede os igennem den. Som kommunaldirektør i Køge Kommune, Peter Frost, skriver i sit indlæg (https://www.linkedin.com/pulse/retning-arbejdsro-og-tillid-i-en-krisetid-peter-frost/?trackingId=hGnYE3VlSmCtc35gKicZQw%3D%3D), så var det ”(…) en stor glæde at opleve den kæmpe tillid, som vores politikere udviste til kriseberedskabet og organisationen.” Det gav, som han skriver, ro til at løse opgaven på tværs af fagområder. Det er en tillid og en ro, vi godt selv kan arbejde for at bringe med videre. Både i forhold til selve opgaven, men også i forhold til de rammer, vi løser den under.
Flere af bidragyderne til stafetten fortæller, hvordan de rammer pludselig ændrede sig under krisen. Der var behov for at arbejde tæt sammen med nye samarbejdspartnere om helt nye arbejdsopgaver. Vicedirektør hos Region Hovedstadens Akutberedskab, Trine Mottlau, skriver blandt andet om, hvordan Akutberedskabet – der er en af regionens mindste virksomheder – måtte omstille sig til at varetage mange, nye funktioner på meget kort tid. Bidragene viser også, at den formulering som blev brugt mange (nogle mente for mange) gange under krisen: ”nærmere på afstand” faktisk havde sin berettigelse, for som direktør i Styrelsen for IT og læring, Thomas Fredenslund, skriver i indlægget ”Fællesskab når vi er hver for sig” så er han kommet tættere på sine kollegaer i Aarhus, ”(…), for de har været lige så tæt på mig på Skype som dem i København.”
Der er vigtige indsigter og erfaringer at hente i alle indlæggene fra artikelstafetten. Det vigtigste jeg fik med, var det tydelige og fleksible mix af at sætte tydelig retning og samtidig sikre rum til at være nysgerrige og turde stille spørgsmål – så vi kan finde de gode løsninger sammen. For som centerdirektør Anne Skriver formulerer det, så kan vi ”flytte en supertanker på et splitsekund – når bare vi skubber i samme retning.” Du kan læse alle indlæggene på Ledelsesugens hjemmeside (https://ledelsesugen.dk/).
Jeg tror alvoren har været tydelig for os alle, og jeg tror de fleste af os sidder tilbage med en ydmyghed over for udfordringen – og over for de offentligt ansatte, der både bidrog til at løse den og til at sikre at vores samfund kørte videre imens.
Vi skal være nysgerrige og turde stille spørgsmål, så vi kan finde de gode løsninger sammen. For som centerdirektør Anne Skriver formulerer det, så kan vi ”flytte en supertanker på et splitsekund – når bare vi skubber i samme retning.”