Kan du som offentlige leder skabe væsentlige mere og bedre velfærd for pengene?

Af Niels Thygesen
Velfærdsforsker og ekstern lektor på CBS og medforfatter til bogen: ’Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd’ (Thygesen og Löfvall).

Ja – ved at arbejde strategisk med gaveøkonomi

Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd.

Samfundsforskeren Francis Fukuyama har i en række samfundsanalyser beskrevet, at kun cirka 40 procent af et lands økonomiske vækst kan forklares pengeøkonomisk. De resterende 60 procent afhænger af styrken og karakteren af landets sociale relationer.

Baseret på analyserne finder Fukuyama, at det kan betale sig at bygge velfærd på relationer; specielt dem der handler om ressourceudveksling og dermed gaveøkonomi. Gaveøkonomier er værdiskabende fællesskaber – fysiske såvel som digitale – som man giver til og hvor man selv får adgang til det, som andre giver. Her er tre eksempler på organiserede gaveøkonomier og den værdi, de skaber.

Øget omsorg og trivsel på ældreområdet

I Randers Kommune har de på seks ældrecentre indført: ”Lån et lokale og gør de ældre glade[1]. Lokale foreninger får mulighed for at booke de tomme møde-, og forsamlingslokaler i weekenden og i aftentimerne – gratis (gave). Til gengæld bidrager foreningsaktiviteterne så til centrets liv (gengave). Her er nogle af de aktiviteter, som er skabt gennem gaveøkonomi på Randers’ ældrecentre: Tre ældrecentre og flere lokale foreninger har oprettet månedlige suppeaftner. Siden september 2017 har over 500 gæster derfor besøgt ældrecentrene i Langå, Asferg og Fårup; lungeforeningen Danmark og aftenskolerne har nu to faste lungekor for KOL-patienter og kræftsyge, et på Rosenvænget og et i Spentrup; yoga- og pilateshold har fået deres faste gang på en række ældrecentre, hvor aftener fyldes med dæmpet musik og stearinlys; Randers Egnsteater holdte forpremiere på deres forestilling VÆK på Tirsdalens ældrecenter.

Skulle den samme værdi skabes pengeøkonomisk, ville regnestykket ikke gå op. Hverken i ældrecentrenes eller foreningernes driftsbudgetter.

Hvordan ét årsværk på syv år blev til 50 mio. kr.

Københavns Stadsarkiv stod over for deres livs udfordring i begyndelsen af 00’erne. 1,2 mio. registerkort skulle digitaliseres[2].

Ud fra gaveøkonomiske principper lykkedes det Stadsarkivet at mobilisere arkivets brugere – private og professionelle slægtsforskere, foreninger, forskningsinstitutioner – til at digitalisere registerkortene. Brugerne indså hurtigt, at jo mere de indtastede (en gave til fællesskabet), desto flere kort kunne de selv tilgå i den fælles database, som blev opbygget af Stadsarkivet (gengaven fra fællesskabet). Projektet blev en kæmpe succes, fordi værdien var enorm for alle parter:

  • Digitaliseringen af registerkort blev løst på 7 år. Skulle arkivets medarbejdere selv stå for digitaliseringen ved siden af deres øvrige opgaver, ville opgaven have taget 100 år.
  • Udgiften var beregnet til ca. 50 mio. kr. Opgaven blev løst med et internt årsværk over de 7 år.
  • Antallet af arkivbrugere blev forøget 50 gange. Det skyldes den digitale adgang til arkivalierne.

Endnu mere opsigtsvækkende er den afgørende betydning for forskere fra sundhedssektoren. De kan med arkivets digitalisering nu langt bedre kortlægge mønstre og årsager til arvelige og epidemiske sygdomme – og dermed udvikle ny viden om sundhedsfremmende og sygdomsreducerende tiltag.

Det grønne mirakel på Samsø 

Som den første ø i verden er Samsø 100 pct. selvforsynende med alternativ energi. Ude i verden bliver Samsø derfor også omtalt som et grønt mirakel[3].

På øen etablerede man Energiakademiet, der skulle fungere som netværkscenter. Eller, i teoretisk forstand, en gaveøkonomisk platform. Bønder, håndværkere, institutioner, færgeselskab, erhvervsliv og vidensinstitutioner blev koblet sammen i nyskabende samarbejdsprojekter om sol, vind, varme og biogas. Fordi det kunne betale sig for hver enkelt gavegiver. I Energiakademiet kaldes det for community power.

Gavecirklerne fremgår af illustrationen. Dem findes der mange af – dem hvor man giver og selv får adgang til det, andre giver En af dem består i, at organisk affald tilføres biogasanlægget (gave), mens restaffaldet tilbageføres og gøder markerne (gengave). Denne gavestrøm producerer grøn energi og sparer penge for landmændene på øen. Den store gavestrøm består så i, at det, som naturen giver (gave), føres tilbage til naturen som rene ressourcer (gengave).

Strategisk ledelseskraft

Er der så tale om at erstatte økonomichefen i kommunen med en gavechef? Nej. Gaveøkonomi er en supplerende økonomi, som skal indføres på platforme de steder, hvor det giver mening. Det kræver strategisk ledelseskraft.

Vi er vant til ledelse-i-hierarki. Denne form for ledelse foretages i siloer og beder dig om at kigge op/ned. Som et svar på siloer, findes der centre. Ledelse-i-center beder dig i højere grad om at orientere dig bredt, dvs. kigge til højre/venstre. Til forskel herfra drejer ledelse-af-platforme sig om at kigge rundt[4]. Det er den tredje dimension i ledelse.

  • At kigge rundt indebærer for det første forskydningen fra adskillelse til relationer. Megen ledelse handler om at fordele, afklare og adskille ansvar og ansvarsområder. At opbygge, vedligeholde og udvikle en platform indebærer imidlertid modet og evnen til at erstatte adskillelser med relationer, gaveøkonomiske relationer.
  • At kigge rundt indebærer for det andet forskydningen fra sagen, der er løst, til bevægelsen, der er skabt. Megen ledelse har som succeskriterium, at sagen er tjekket eller opgaven løst. Men en bevægelse baseret på gavegivning og gavestrømme, der efterhånden opnår momentum, er i stand til at kaste mere værdi af sig og på sigt skabe resultater i verdensklasse.
  • At kigge rundt indebærer for det tredje forskydningen fra en organisering baseret på forventede løsninger til forventningen om løsninger, der udspringer af organiseringen. Megen topledelse går ud på at organisere og reorganisere ud fra opgaver, der skal løses. Men vores velfærd kan ikke udelukkende stå på det ben, hvor en hierarkisk organisering (op/ned) eller centre (th/tv) følger givne opgaver og tilsigtede løsninger. Det må også stå på det ben, hvor nye løsninger opstår ud af gaveorganiseringen (rundt).

Det er helt sikkert, at gaveøkonomien skaber værdi ud over det sædvanlige, og at den allerede gør det på flere ledelsesniveauer (Thygesen, N. & Löfvall, S. (2020). Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd). Det kræver udførende kompetencer som de tre ovenstående.

Men den sidste og afgørende kompetence er en strategisk kompetence. Den handler om at afveje forholdet mellem de(t) bestående hierarki og centre på den ene side og opbygningen af gaveøkonomiske platforme på den anden. Og det er ikke en helt nem situation at stå i. For den indebærer refleksionen over, hvornår der skal kigges rundt, dvs. hvor, med hvem og på hvilket tidspunkt der skal satses på gaveøkonomier.

At det kan lade sig gøre, har Randers, København og Samsø allerede vist. Om der er basis for denne satsning hos dig, kan tanketesten hjælpe dig med at afgøre. Testen indeholder tre spørgsmål:

  1. Hvad er udfordringen?
  2. Hvad kan gave og gengave bestå af?
  3. Hvem er parterne, som får noget ud af det?

Hvis testen bonner positivt ud, så bring den ind som et punkt i ledergruppen. God fornøjelse!


[1] https://www.randers.dk/nyhedsarkiv/der-kom-mere-liv-paa-aeldrecentrene/

[2] Casen er beskrevet i kap. 9 i: Thygesen, N. & Löfvall, S. (2020). Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd. Gyldendal Business og i: Thygesen, N. (2019). The gift economy and the development of sustainability. Local Economy34(6), 493-509.

[3] Casen er beskrevet i indledningen i: Thygesen, N. & Löfvall, S. (2020). Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd. Gyldendal Business.

[4] Tak til Tine Hansen, konsulent og ekstern lektor for gode samtaler om emnet og hvorfra ideerne om at kigge op/ned, tv/th og rundt stammer.