Når digitale drømme rammer praksis

Hvad sker der, når de politiske drømme om, hvordan teknologi og data kan effektivisere og udvikle den offentlige sektor, rammer fagprofessionelles praksis?

Det fremgår af Regeringens 2030-plan, at teknologi og data skal spille en rolle i effektiviseringen af den offentlige sektor. Webinaret adresserer spørgsmålene: Hvordan anvender fagprofessionelle data og teknologi til at understøtte deres arbejde, hvilke udfordringer oplever de, og hvordan kan ledere møde disse udfordringer? 

På webinaret inviteres du via to forskningsbaserede cases helt tæt på, hvad der sker, når politiske drømme om teknologi og data skal ledes i professionelles dagligdag.

Case 1: Mellem data og relationer i omsorgsarbejdet

Hvilke data oplever hhv. ledere og professionelle som relevante i deres opgaveløsning? I et kommunalt sundhedscenter er ambitionen at gøre den professionelle opgaveløsning datainformeret. Casen undersøger, hvad det indebærer for ledere og professionelle med borgerkontakt at arbejde datainformeret, og bidrager med indsigter i, hvordan professionelle efterspørger andre typer data end dem, der anvendes til ledelsesinformation. Indsigter fra casen giver anledning til en diskussion om, hvad ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på i udvikling af en datainformeret praksis. 

Case 2: Etiske dilemmaer med teknologi som samarbejdspartner

Hvordan håndterer professionelle at arbejde i tekno-intense rum? Kom med indenfor på en hospitalsafdeling, hvor de professionelle assisteres af en række teknologier til datahåndtering, dokumentation og kvalificering af patientkontakt. Roller, relationer, ansvar og opgaver er i kontinuerlig forandring, og der dukker etiske dilemmaer op om, hvorvidt man som professionel skal have tillid til patienternes udsagn eller læne sig op ad data. Den intense tilstedeværelse af teknologier og data i det daglige arbejde giver anledning til, at ledere forholder sig til teknologier, som ikke blot er værktøjer, men også former måden at løse velfærdsopgaverne på.

Oplægsholdere

Anja Svejgaard Pors, docent, ph.d.Forsker i ledelse og organisering af digitale møder mellem borger og stat

Niels Borch Rasmussen, lektor, ph.d.

Forsker i anvendelser af data og AI i forvaltninger og det professionelle arbejde

Nina Rasmussen, lektor, Cand. Tech. Soc.

Fag- og styringsansvarlig for digitaliseringsmoduler på Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration  

Webinar-optagelsen udsendes til alle tilmeldte efterfølgende.

Om webinaret

Hvornår:

Tirsdag d. 29. Oktober Kl. 14:00 - 15:00

Hvor:

Virtuelt

Arrangør:

Københavns Professionshøjskole

Pris:

Gratis

Målgruppe:

Ledere i den offentlige sektor ansat i stat, regioner og kommuner.

Tilmelding: