Leder, giv lærerne lyst til at blive

- Ny organisering og lederen som vært

Hvad kan vi gøre for, at lærere har lyst til at blive og aktivt vælger skolen til?

Ledere kan ikke vente på, at der bliver uddannet nok lærere til folkeskolen, eller vente på, at en stor del af de lærere, der har forladt folkeskolen, vender tilbage.

I stedet presser et andet spørgsmål sig på: Hvad gør lederne, imens de venter? Hvilke muligheder har de for at skabe attraktive arbejdspladser, der gør, at lærerne har lyst til at blive?

Dette webinar inviterer deltagerne ind i de muligheder, ledere i folkeskolen og tilsvarende institutioner har for at forebygge, at lærere og andre fagprofessionelle forlader arbejdspladsen.

Med ny viden i hånden fra forskning og praksiserfaringer inviterer lektor og forsker, Kristian Gylling Olesen, og chefkonsulent og skoleleder, Ole Thestrup Schmidt, ind i de overvejelser og bevæggrunde, lærere gør sig om de skal blive eller gå fra folkeskolen, og hvilke former for ledelse, der gør, at de aktivt vælger deres skole som arbejdsplads til. De konkrete overvejelser og former for ledelse er:

  • Læreres overvejelser om magtesløshed og flugt – Hvor ledelse bliver til et akutberedskab.
  • Læreres overvejelser om effektivisering, manglende luft og udmattelse – Hvor ledelse bliver til organisering af ressourcer, skemaer og opgaver.
  • Læreres livsovervejelser og faglige fristelser samt personlige og professionelle fremtidsperspektiver – Hvor ledelse bliver til arbejdslivsvejledning.

På tværs af disse overvejelser løber temaer om det kollegiale fællesskab og trygheden om fremtiden som grunde til at blive og aktivt vælge skolen til, og ledelse som former for værtskab. Et godt værtskab indebærer bl.a. at lede ud fra de juridiske regler og forvaltningsnormer, der gælder på arbejdspladsen, og sørge for et godt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed.

På webinaret vil vi sammen undersøge, hvordan lederne kan skabe et ledelsesrum, der gør det muligt at skabe en attraktiv arbejdsplads, som lærerne gerne vil blive på. Spørgsmålet er nemlig ofte ikke, om en skole har de rette medarbejdere, men om lederen har mulighed for at lede lærerne, så de ikke forlader skolen.

Vi vil især lægge vægt på at udfolde og uddybe lederens værtsrolle: hvad vil det sige at være en god vært?

Program

  • Velkommen og introduktion.
  • Oplæg om lærernes overvejelser om at blive eller gå og de ledelsesformer, der gør at lærerne gerne vil blive på en skole v. Kristian Gylling Olesen.
  • Kristian Gylling Olesen interviewer Ole Thestrup Schmidt om arbejdet med at etablere et ledelsesrum i en travl hverdag.
  • Spørgsmål og kommentarer fra deltagerne.
  • Afrunding og opsamling

Webinaret bliver optaget og sendes til alle tilmeldte efterfølgende.

Oplægsholdere

  • Kristian Gylling Olesen, lektor, ph.d. Forsker i ledelse af fagprofessionelle i et arbejdsmiljø- og fastholdelsesperspektiv.

  • Ole Thestrup Schmidt, chefkonsulent og skoleleder. Forvaltningsretligt speciale inden for skoleområdet med ledelse, undervisning og konsulentarbejde.

Podcast fra Københavns Professionshøjskole baseret på samarbejdet med praksis 

Podcast: Should I stay or should I go? 

Hør om hvordan god ledelse giver medarbejderne lyst til at blive på skolerne gennem ny organisering og ledelse som værtskab.

Nye tider på Brønshøj skole 

Fra mistrivsel, moralsk stress og sygemeldinger til nye organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejderes og elevers trivsel. Der er tale om en helt ny måde at gøre skole på!  

Om webinaret

Hvornår:

Mandag d. 28. Oktober Kl. 14:00 - 15:00

Hvor:

Virtuelt

Arrangør:

Københavns Professionshøjskole

Pris:

Gratis

Målgruppe:

Skoleledere og andre institutionsledere fx dagsinstitutionsledere og ledere på specialskoler. Afdelingschefer i forvaltninger, skolekonsulenter og lignende.

Tilmelding: