Ledelse af samarbejde på tværs
Velkommen til et webinar om de mekanismer, der skal tænkes ind, når ønsket er at lede og samarbejde på tværs. Samarbejde på tværs nævnes igen og igen som afgørende for effektivitet og kvalitet i vores velfærdsleverancer. Alligevel viser forskningen, at det ofte ikke lykkes.
Dette webinar byder på indsigter i hvilke mekanismer, der er afgørende for at få succes med samarbejdet på tværs. Via et flerårigt casestudie har Lektor Rikke Horup i samarbejde med ledere i Brøndby Kommune identificeret, hvilke muligheder og barrierer, der opstår og skal håndteres, når man deler ambitionen om at lede og samarbejde på tværs.
På webinaret vil Rikke være i dialog med Minelle Hansen, som er leder i Brøndby Kommunes afdeling for Børn, Unge og Familier. De vil tale om de resultater af studierne i kommunen omkring den kommunale ungeindsats og processen med at fremme ledelse på tværs.
Som deltager kan du høre om fire hovedområder, projektet har identificeret som værende afgørende at være opmærksom på, når samarbejdet på tværs skal styrkes:
- Det forjættede fællesskab
- Identiteter på tværs
- Det skrøbelige ”vi”
- Fælles, men hvem er fælles om hvad?
Vi inviterer dig til en præsentation af forskningsbaseret viden, dialog om eksempler og erfaringer fra praksis, samt samtale om, hvordan andre kan lære af de erfaringer, der er blevet gjort med ledelse på tværs i Brøndby Kommune. Invitér gerne en kollega med.
Se et inspirerende webinar med:
- Lektor, Ph.d. Rikke Horup, Københavns Professionshøjskole
- Afdelingsleder, Minelle Hansen, Brøndby Kommune
Webinar-optagelsen udsendes til alle tilmeldte efterfølgende.
Kontaktpersoner
Faglig kontaktperson: Rikke Horup https://www.kp.dk/medarbejdere/rihs/
Praktisk ang. tilmelding: kursus@kp.dk