Ledelse af diversitet og inklusion
Diversitet handler om meget mere end køn og kvoter, pride og politikker - men hvordan lykkes vi med inkluderende ledelse? Få erhvervspsykologens vigtigste anbefalinger til at skabe en arbejdsplads med plads til alle
Diversitet er et vilkår på de fleste danske arbejdspladser. Heldigvis. For diversitet gør os klogere, både som mennesker og som virksomhed. Vi træffer bedre beslutninger og skaber bedre løsninger, når vi har forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver.
Men diversitet er et tveægget sværd, som også kan føre til flere konflikter, misforståelser og samarbejdsvanskeligheder, når der er store forskelle blandt medarbejderne, som ikke bliver vendt til fordele gennem ledelse. Faktisk kan diversitet være decideret skadeligt, hvis der ikke medfølger en inkluderende kultur.
Hør, hvordan du som leder får det optimale ud af de mangfoldige fællesskaber, der tegner fremtidens arbejdsplads.
Tilmeld dig og få:
- Introduktion til begreberne inklusion og diversitet, og hvorfor det er vigtigt på
arbejdspladsen. - Forståelse for, hvad der kan fremme og spænde ben for diversitet og inklusion.
- Inspiration og ledelsesredskaber til at skabe mere inklusion i din afdeling, så du kan bringe
forskellighed konstruktivt i spil.
Du bliver inddraget undervejs med spørgsmål, afstemninger osv. - og der bliver plads til spørgsmål undervejs.
Oplægsholder:
Peter Norlyk, erhvervspsykolog og ledelseskonsulent