Vilde problemer

Innovationscafé: Vilde problemer – hvordan leder og styrer vi i vildnisset?

Hvordan leder vi organisationer, der arbejder med vilde problemer? Hvad er virksomme greb og opmærksomheds-punkter? Få svar og ny viden på denne Innovationscafé.

Vilde problemer er svære – måske endda umulige – at løse inden for eksisterende rammer: De mangler tydelighed i deres form og mulige løsninger, og er kendetegnet ved hverken at have én ejer af problem eller løsning. Vilde problemer sætter derfor andre vilkår for ledelse.

De seneste år er der gjort erfaringer med, hvordan gamle og nye greb fra innovations- og ledelsesværktøjskasserne kan gøre aftryk på vilde problemer. Der arbejdes på nye måder med porteføljer, strategiske partnerskaber og ledelse på tværs. Med de nye måder er der opstået behov for at vi skal træne vores forestillingsevne om, hvad ledelse er, når det handler om vilde problemer.

På Innovationscaféen dykker vi ned i nogle af de erfaringer, der er gjort, når vi skal lede og styre på tværs af organisationer og aktører, mens vi bevæger os gennem vildnisset i jagten på nye og markant anderledes løsninger.

Det gør vi med udgangspunkt i tal fra CO-PI’s Innovationsbarometer og med to stærke eksperter: Anette Engelund Friis, Mission Director i Agrifoodture, og Vibeke Normann Andersen, direktør i SUS - Socialt udviklingscenter.

Om webinaret

Hvornår:

Tirsdag d. 31. Oktober Kl. 09:00 - 10:15

Hvor:

Virtuelt

Arrangør:

CO-PI, Center for offentlig-privat innovation

Tilmelding: