Få strategien til at leve – via oversættelse og dialog

Langt de fleste strategier fører ikke til de ønskede ændringer. Det viser forskningen. Det er ikke fordi selve strategien er dårlig, eller at organisationen er udygtig. Det kan skyldes, at hensigten med eller indholdet i strategien er blevet misforstået.

Deltag i Væksthus for Ledelses webinar og få forsker i ledelse, strategi og implementering, Søren Obed Madsens, blik på hvordan en strategi kommer til at leve og få effekt gennem oversættelse og dialog i organisationen.

Du får også topledernes eksempler på, hvordan de har grebet strategiarbejdet og den vigtige oversættelse an, så strategien bliver forstået og fortolket efter hensigten af dem, der skal være med til at føre den ud i livet.

Webinaret henvender sig til alle ledelsesniveauer, da samtalerne om strategi i hele ledelseskæden er afgørende for at få implementeringen til at lykkes.

Webinaret tager afsæt i Væksthus for Ledelses helt nye publikation Få strategien til at leve - Lederes rolle i oversættelse og implementering. Målet er at give inspiration til nye måder at arbejde med implementering på og dermed få mere ud af de ressourcer, der anvendes på strategisk arbejde, og sikre implementeringen større chance for succes.

Mød:

  • Søren Obed Madsen, associate professor, USN School of Business i Norge
  • Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland
  • Lars Holte, kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune og
  • Rasmus Byskov-Nielsen, vicekommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune

Arrangementet varer en time og faciliteres af Christina Nüssler, centerchef i Komponent, vært i Væksthus for Ledelse og forfatter til bogen Strategisk ledelse for offentlige ledere – Tilgange, værktøjer og dilemmaer i strategiarbejdet

Om webinaret

Hvornår:

Tirsdag d. 29. Oktober Kl. 15:00 - 16:00

Hvor:

Virtuelt

Arrangør:

Væksthus for Ledelse

Pris:

Gratis

Målgruppe:

Alle offentlige ledere på alle niveauer

Tilmelding: