Den store rekrutteringsopgave i Skatteministeriets koncern
Skatteministeriets koncern står i en historisk stor og kompleks rekrutteringsopgave med fokus på fastholdelse af eksisterende medarbejdere.
På dette webinar vil Claus Henrik Larsen, direktør i Administrations- og Servicestyrelsen og Erik Barslund, leder for rekruttering Administrations- og Servicestyrelsen, dele ud af Skatteministeriets koncerns erfaringer med den ekstraordinære, massive rekrutteringsopgave, vi står i og overfor på tværs af vores styrelser.
Gennem inddragelse af cases, vil Claus og Erik drøfte og komme med perspektiver på det tværgående strategiske arbejde med rekruttering, onboarding og kompetenceudvikling i Skatteministeriets koncern.
Derudover vil de stille skarpt på begrebet ’fastholdelse’, ved at diskutere de tendenser og paradigmer der aktuelt florerer om temaet, samt hvilken indvirken fastholdelsesbegrebet har på måden vi bedriver rekruttering og ledelse på i Skatteministeriets koncern.
Dorte-Pia Ravnsbæk, underdirektør i HR, Administrations- og servicestyrelsen, vil agere moderator i dialogen.