Debat

At arbejde fysisk på distancen er jo ikke noget, der er ukendt for os. For en leder i Udlændingestyrelsen er distanceledelse en grundlæggende forudsætning, fordi vi er en styrelse på flere geografiske lokationer. Men også fordi vores arbejdsopgaver fra tid til anden gør, at medarbejderne arbejder langt fra kontoret, teamet og chefen – f.eks. hvis man er udsendt som en del af Danmarks bidrag til EASO, er på fact finding mission eller skal afvikle en asylsamtale i et jysk arresthus.